kirstenskaarup.dk

Månedlig Arkiv: maj 2018

tirsdag

22

maj 2018

6

KOMMENTARER

sommerens sejeste hotdog – glutenfri

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, småretter

.

hotdog med det hele – en rigtig kradser!

Solen skinner, skovturen kalder, og snart er der en masse studenter, der skal fejres. Og hvem kan ikke lide en hotdog?

Meeeen, den gængse af slagsen lokker ikke mig. Hvis du nogensinde har set en af de film, der ligger på youtube og som viser, hvordan bayerske pølser laves, har du sikkert også mistet appetitten. Derfor har jeg her valgt veganske pølser til mine hotdogs.

Tegningen har jeg lånt af Kristeligt Dagblad.

.

der skal masser af smag til en hotdog

En pølse ska’ serveres med føl’se. Og en hotdog skal have forskellige stærke smagselementer: agurkesalat, marinerede løg, evt. jalapenopeber, ketchup, sennep etc. Mulighederne er mangfoldige, og man kan selv tilsætte “kradsere” efter smag og behag.

.

en bæredygtig pølse

Jeg er generelt ikke vild med de mange kunstige erstatninger for kødprodukter. Der er alt for mange tilsætningsstoffer i dem, og det er ikke svært at lave sin egen kødfri mad af naturlige produkter som bønner, nødder og mandler, grøntager etc. En undtagelse er dog pølser. Derfor foreslår jeg disse chorizopølser, som smager udmærket, og under alle omstændigheder er bedre end en pølse med “kød”. Dét der bliver puttet i den “gammeldags” pølse med “kød” er nemlig på ingen måde bedre end den kødfri. Så hvorfor ikke skåne dyrene og klimaet?

En af bloggens læsere, Vibeke, har gjort mig opmærksom på, at gulerødder er fine i hotdogs. Der ligger adskillige opskrifter på nettet, se fx her – eller her.

.

parat til picnic!

Da glutenintolerance eller direkte -allergi er en svøbe, som plager mange, både børn og voksne, har jeg erstattet den gængse pølsebrød bagt af hvede med en bagt, sød kartoffel. Det smager skønt og er meget sundere end det hvide brød – allergiker eller ej!

 

glutenfri hotdogs med agurkesalat og marinerede løg

(4 personer)

4 søde kartofler, lange, buttede og lige

olivenolie

agurkesalat:

1/2 agurk

6 spsk mild frugteddike

2 tsk rørsukker

salt, friskkværnet peber

marinerede løg:

50 g rødløg

1 spsk blåbærsirup

desuden:

1/2 dl planteyoghurt

dijonsennep

4 veganske pølser

tomatketchup

jalapenopeber (købes i glas i supermarkedet)

.

Skrub kartoflerne helt rene og fjern evt. pletter.

Pensl kartoflerne med lidt olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn. Bag dem møre 20-25 minutter. Afkøl kartoflerne.

Skær agurken i meget tynde skiver.

Rør 2-3 spsk eddike med lidt sukker. Smag til med salt, peber og sukker. Dressingen skal være tilpas sur/sød.

Vend agurkeskiverne i dressingen og lad dem trække et par timer, evt. natten over.

.

agurkesalat 

.

marinerede løg

Skær løgene i tynde skiver og hæld kogende vand over. Lad løgene stå i vandet et kvarters tid.

Smag  2-3 spsk eddike til med blåbærsirup, salt og peber. Afdryp løgene og lad dem trække i dressingen et par timer, evt. natten over.

Du kan vælge at bruge ren sennep, men jeg har her smagt yoghurt til med sennep, for at få en lidt mildere smag.

Skær kartoflerne op på langs, men de skal endelig hænge sammen i bunden. Drys med lidt salt og peber.

Læg pølserne ned i kartoflerne og fordel lidt tomatketchup på pølserne.

Læg agurkesalat, marinerede løg og jalapenopeber efter smag på pølserne. Slut af med sennep eller sennepsyoghurt.

.

velbekomme

.

Share

mandag

14

maj 2018

20

KOMMENTARER

Draculas kartoffelbrød – et brød med bid i!

Skrevet af , Posted in brød, rejser

.

bondebrød fra Centraleuropas hjerte

Jeg står højt oppe i den befæstede kirkeborg i Harman, bygget af saxerne i det 13. århundrede. Når jeg kigger ud gennem skydeskåret, ser jeg forårsgrønne kornmarker og solgyldne rapsmarker, og kunne lige så godt være i Danmark. Men så rejser Karpaterne sig brat i baggrunden og fortæller, at scenen er Draculas eget land, Transsylvanien. Jeg rejste i denne kulturelt rige del af Rumænien sidste sommer og har netop været tilbage. Måske er det Dracula der lokker? Men nej, det er de tre smukke gamle byer Sibiu, Brasov og Sighisoara – og omegnen hvor kirker og kirkefæstninger ligger som perler på en snor. Harman er en af dem, Prejmer en anden og endnu mere imponerende.

.

kirkefæstningen i Prejmer

De mange fæstninger i dette område vidner om, at man har måttet forsvare sig mod en strøm af indtrængende hære, ofte tyrkere. Landsbyen Prejmer blev således udslettet hele 50 gange fra det 13. til det 17. århundrede, så intet under at man byggede de stærke borge og fæstninger – ofte rundt om en kirke. Og faktisk blev kirkefæstningen i Prejmer aldrig rigtig indtaget. Dog måtte man i 1611 overgive sig til en transsylvansk prins, da vandbeholdningen slap op.

Den største fæstningskirke i Sydøsteuropa er denne i Prejmer, hvor kirken blev bygget af korsridderne allerede i begyndelsen af år 1200, mens fæstningen udenom blev opført af tyske indvandrere, der kom til området i løbet af det 15. århundrede.

I dag er det store bygningskompleks på Unescos verdensarvliste.

.

300 forrådsrum bag de 4,5 m tykke mure

Selve fæstningen, der omgiver kirken, består af næsten 300 forrådsrum fordelt på fire etager. Her opbevarede man korn, bønner, kartofler og mel (se kartoffelbrødet nedenfor) – og mange andre madvarer, så befolkningen kunne overleve i tilfælde af langvarig belejring. Forrådene kunne række til op mod 6 måneders belejring.

.

i dag har roen sænket sig

I dag er der ingen fjender, som kommer marcherende gennem landskabet. I dag har roen sænket sig over kirkeborgen i Prejmer. Her er meget smukt og stille, og der hersker en nærmest meditativ ro. Turisterne har heller ikke for alvor fundet frem til det skatkammer af historiske oplevelser, som Transsylvanien tilbyder.

.

museet rummer gamle brugsting

Den blå fajance er typisk for området. Jeg kunne godt bruge et par af de tallerkener!

.

De håndmalede træsenge og alkover fortæller om mennesker, der ikke var meget højere end 150 cm. Der er farveglæde overalt, også i det hjemmevævede linned.

.

velbevarede kalkmalerier 

I kirken, der blev bygget i begyndelsen af 1200-tallet, kan man beundre de velbevarede kalkmalerier. Malerierne med motiver fra himmel og helvede – og alt det midt imellem – går tilbage til det 15. århundrede.

.

… og man er næppe faldet i søvn i kirken på de hårde træbænke, som stammer fra 1700-tallet. Man sparede rygstøtten, fordi kvindernes omfangsrige og stive kjoler holdt dem oprette – og måske også forhindrede dem i at nikke med hovedet, hvis prædikenen blev for kedelig.

I dag bliver kirkegængerne forkælet med farveglade puder.

.

Sighisoara – et levende museum

De tre byer, der især lokker i Transsylvanien er Sibiu, Brasov og Sighisoara – hovedsagelig grundlagt af tyske håndværkere og købmænd, der kom til området i løbet af det 12. århundrede. De middelalderlige bykerner er smukt restaurerede, og især den gamle del af Sighisoara byder på en charmerende tidsrejse århundreder tilbage i tiden. Det er som at vandre i et levende museum.

.

Toppede brosten, huse i mange kulører og masser af potteplanter i vinduerne er karakteristiske for Sighisoara. Her kan man slentre i fred og ro. Her er ingen trafik, og lægger man øret til de gamle mure, kan man fornemme historiens vingesus.

Sighisoara er på Unescos verdensarvliste.

.

.

et ordentligt brød …

På stationen i Sighisoara på vej til Sibiu bliver jeg kontaktet af denne kvinde, som kommer slæbende på en stor hjemmesyet vadsæk af brokade. Hun har været oppe i den gamle middelalderby for at sælge kobbertøj.

Vi sidder ved siden af hinanden på en bænk på stationen. Vi har ikke noget sprog tilfælles, men det er tydeligt, at kvinden vil i kontakt med mig. Hun snakker lidt, og efter nogen tid åbner hun vadsækken og hiver et gigantisk kartoffelbrød frem mellem alle de skramlende kobberting.

Hvorfor mon hun vil vise mig dét brød? Har hun mon intuitivt fornemmet min passion for mad? I al fald resulterer mit møde med den rumænske kvinde i, at jeg nu kan dele denne opskrift på et rumænsk kartoffelbrød med dig – et klassisk brød som har været basismad i Transsylvanien i århundreder. Et brød der helt sikkert har været med til at holde de belejrede indbyggere i Prejmer live i månedsvis.

For hvis der er to ting, som altid er blevet spist i det fattige Rumænien, er det brød og kartofler. Her er kartoflerne brugt til at strække det dyrere mel. Samtidig giver de et fugtigt brød med lang holdbarhed og dejlig smag.

 

spis brød til

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var selvfølgelig at bage denne basse af et brød. Så her er min egen udgave af det rumænske kartoffelbrød.

.

bondebrød fra Transsylvanien 

300 g kartofler

10 g gær

1/2 l lunkent vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

2 spsk olivenolie + 1 spsk

evt. 2 spsk kommenfrø

200 g fuldkornshvedemel

400 g hvedemel + ekstra til æltning

.

Kog kartoflerne møre med skræl på. Pil kartoflerne og riv dem på et rivejern.

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, sukker, 2 spsk olie og evt. kommen. Rør de revne kartofler ud i væden.

Tilsæt først fuldkornsmelet og derefter hvedemelet.

Tag dejen ud på bordet og ælt den godt igennem med så meget hvedemel, som den kan tage.

Læg dejen i en hæveskål og vend den i den sidste spsk olie.

Du kan lade dejen hæve 3-4 timer, men jeg anbefaler, at du lader den hæve mindst 8 timer. Sæt den tildækket ved stuetemperatur.

Ælt dejen igennem igen. Den vil være temmelig lind, hvis den har hævet i 8 timer. Tilsæt lidt mere mel, men dejen skal ikke blive for fast.

Form dejen til et rundt brød og læg det på en bageplade med bagepapir.

Sæt brødet i en 250 grader varm ovn 10 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag brødet færdigt, endnu 20-25 minutter. Brødet er bagt, hvis det lyder hult, når du banker det i bunden.

Nyd evt. brødet med peberfrugtpureen ajvar, der også stammer fra Centraleuropa. Så kan du samtidig få brugt en del af de ramsløg, der er i sæson lige nu.

..

.

tak for et godt og gedigent brød

 

Hvis du er blevet interesseret i Transsylvanien kan du læse mere her – her og her.

.

Share

onsdag

9

maj 2018

6

KOMMENTARER

forårssalat med asparges, nye kartofler, radiser og ærter

Skrevet af , Posted in salater

.

sæt tænderne i de nye asparges 

Nu er det jul for mig. Solen skinner, og der er friske asparges på hylderne! Selv om de danske asparges endnu ikke har stukket hovederne op gennem mulden, er der fine tyske stængler at svælge i. Jeg ææællllsker asparges og spiser dem næsten hver eneste dag, indtil sæsonen er forbi omkring Sct. Hans.

Asparges kan nydes på utallige måder: de kan koges nogle få minutter og spises med dip, de kan grilles, de kan kommes i tærter, de kan blive til skønne supper, og de kan, som jeg foreslår i dag, blandes i en salat. De kan også spises rå, evt. høvlet i tynde skiver på langs.

På denne tid af året smutter jeg ofte en tur til Tyskland, hvor de har fantastiske asparges-traditioner. Markederne bugner, og i de fleste restauranter har de et indholdsrigt menukort alene med aspargesretter. Jeg drømmer om, at danske restauranter får den samme gode idé.

.

Viktualienmarkt i München

Det er svært at holde på mundvandet, når man vandrer gennem Viktualienmarkt i München i maj-juni måned!

.

måske er der nye kartofler?

Det er nok kun de allerheldigste, der har sat tænderne i en ny kartoffel i år. Men hvis du selv har dyrket nogle, måske i en krukke, kunne der måske blive lidt til denne salat? Ellers må du nøjes med de nye fra Mallorca. Det er ikke helt det samme, men smager måske lidt af forsommer alligevel?

.

radiserne er her

De nye friske radiser er klar, og jeg har i denne uge sammensat en salat netop med de tre skønne forårs- og sommergrøntsager: asparges, nye kartofler og radiser + naturligvis masser af purløg.

Purløget gror om kap med de andre krydderurter på min terrasse, så det skal der selvfølgelig drysses med. Desuden er der kommet knas på toppen i form af ristede boghvedekerner.

Og så blev jeg lidt nostalgisk og lavede en god gammeldags mormordressing til denne fejring af foråret.

Velbekomme!

.

alt godt fra foråret

Jeg har blandet kogte linser i salaten for at tilføre lidt proteiner. Hvis du spiser salaten som tilbehør til et proteinrigt måltid, kan du sagtens undvære linserne.

Du kan bruge grønne eller hvide asparges efter smag og behag – eller halvt af hver.

.

forårssalat  med mormordressing

(4 personer)

50 g delikatesselinser (grønne)

25 g boghvedekerner

200 g kartofler

200 g grønne asparges

12 radiser

100 g bælgede ærter

en håndfuld grønne blade: spinat, rød syre eller vårsalat, evt. ramsløg

1 bdt purløg

dressing:

1 dl havrefløde eller anden fløde

2-3 spsk lime- eller citronsaft

1 tsk rørsukker

salt, friskkværnet peber

 

 .

Kog linserne møre i dobbelt mængde vand, ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Kog kartoflerne møre, afkøl dem og skær dem i skiver eller terninger.

Læg aspargesene i kogende vand og kog dem 2 minutter. Afkøl dem og skær dem i mindre stykkker.

Skær radiserne i tynde skiver på langs på et mandolinjern. Læg dem i iskoldt vand.

Bland alle ingredienserne til salaten undtagen purløg og boghvedekerner.

Rør dressingen sammen og smag godt til med surt og sødt, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys med klippet purløg og boghvedekerner.

.

 

.

Share
Side 1 af 212