Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Månedlig Arkiv: oktober 2017

mandag

16

oktober 2017

20

KOMMENTARER

undervejs i Island – på hipsterrestaurant i Reykjavik

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser

 

fra stilhed til storby

Det er blevet tid til at sige farvel til de dybe fjorde i Vestlandet i Island. Det er en afsked med den store stilhed, med de stille søer, de stejle bjerge, de brusende vandfald, den fortryllende tåge og hele den åndeløst betagende skønhed. Det er tid at tage afsked med den over 1400 meter høje Snæfellsjökull-gletsjer med den snedækkede kegleformede top, der dækker en sovende vulkan. Gletsjeren siges at udgøre én af 7 kraftfulde energipunkter på jorden og menes at besidde mystiske, uforklarlige kræfter.

Vi har fornemmet naturens mageløse magt og suget til os af den uendelige energi, men nu har vi opbrugt vores kvote her i dette stykke sjældne, kraftfulde natur. Vi vender næsen mod syd og begiver os på vej tilbage mod Reykjavik. Dybt taknemmelige over, at vi har fået lov at opleve magien i den islandske natur.

.

det sidste rene stykke natur i Europa?

Det er først her på Island, det for alvor går op for mig, HVOR meget det betyder, at vi I Danmark ødelægger vores grundvand og vores natur med svinepis. Hvad det betyder, at vi sprøjter intensivt med giftstoffer.

Det er først og fremmest vandet i Island, jeg kan smage det på. Det er simpelt hen rent og velsmagende. Sådan skal vand smage. Vi har i Danmark vænnet os til rester af sprøjtegifte og klor i vores drikkevand. Vi har i det hele taget vænnet os til en mishandling af jord, planter og dyr i en grad, at mange slet ikke tænker på, hvad det er, vi har gang i med vores skrøbelige jord.

Det tager kun en generation at glemme smagen af rent vand.

Jeg funderer over, hvem der fandt på, at det er en god idé at komme gift i vores fødevarer og grundvand. Vi har i samlet flok koblet os fra naturen, så vi ikke mere mærker, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har tabt retningssansen. Når vi møder det oprindelige, kan vi få et glimt af det, vi har mistet i vores land.

Jeg ved godt, at Danmark er et landbrugsland, og at man i Island stort set ikke kan dyrke noget, men det er ingen undskyldning for at ødelægge vores vidunderlige natur.

.

rent vand og ren luft

.

museum for islandsk troldom og heksekunst

På vej mod Reykjavik må vi selvfølgelig besøge Museet for Heksekunst i Holmavik. Her er mange gode tricks, hvis man vil forhekse kæresten eller trylle med medicinske urter. Her kan man læse om hekseforfølgelserne, og det interessante er, at næsten alle de hekse, der blev brændt i Island, var mænd.

Til gengæld blev kvinderne udsat for den samme vandprøve, som vi brugte i Danmark: de bastede og bundne kvinder blev smidt i vandet. Hvis de kom op til overfladen, var de skyldige. Hvis de ikke kom op, var de uskyldige!

.

 det store Gullfoss vandfald

Det imponerende vandfald, Gullfoss, udgør sammen med gejserne i Haukadalur og nationalparken Thingvellir den såkaldte “gyldne trekant”, som de fleste turister i Island besøger. Gullfoss tager faldet nedad som på trapper, og det højeste fald er 21 meter.

I årene omkring år 1900 forsøgte udenlandske investorer at omdanne vandfaldet til et kraftværk. Legenden siger, at en kvinde ved navn Sigríður Tómasdóttir fik det forpurret. Om det virkelig var hende alene vides ikke, men hun gjorde et kæmpearbejde for at redde dette enestående stykke natur. Utallige gange svang hun sig i al salgs vejr på hesten for at ride ind til embedsfolkene i Reykjavik og tale naturens sag. Gudskelov det lykkedes!

.

den store gejser i Haukadalur

I Haukadalur kan man forvisse sig om, hvad det betyder, når jorden sprøjter kogende vand op af sit indre. Det er et hydrogeologisk fænomen, som kun findes få steder på jorden og som regel i forbindelse med vulkansk aktivitet. Til gengæld foregår det ikke kun på vores planet. Månerne omkring planeter som Neptun, Saturn og Mars spyr under højt tryk lignende søjler af vand og damp op i luften.

Med jævne mellemrum sender gejseren her meterhøje kaskader af kogende vand op i luften. Vandet presses op fra ca. 2.000 meters dybde, hvor det er blevet kogende hedt på varme sten. Presset nedefra får vand og damp til at vælte op i voldsomme kaskader.

.

Thingvellirsletten – her fødtes demokratiet 

Her i Thingvellier Nationalparken mødes den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man fornemmer, at der også her – som mange andre steder i Island – er store kræfter på spil. Men i Thingvellier er det ikke kun naturen, der imponerer. Sletten er også landets og demokratiets fødested.

Thingvellier betyder tingslette, og det er her islændingene har mødtes siden år 930 (verdens ældste stadig eksisterende parlament) og frem til 1798 for at afgøre små og store tvister. Det kunne være nye love, der skulle vedtages, det kunne være forbrydelser, der skulle fældes dom over – og senere var det i høj grad idømmelse af straf for hekseri. De rige bønder og fiskere havde al magten, og så en rig mand (eller ofte kone) sig gal på en fattig, var det nemt at skille sig af med ham eller hende efter et samråd, når de ledende mænd mødtes på sletten en gang om året. Læs evt. mere her.

Det var også her på dette betydningsfulde sted, at landet blev udråbt selvstændigt i juni 1944. Thingvellier er på UNESCOs verdensarvliste.

De små huse på billedet er statsministerens sommerbolig. Her boede kong Christian X og dronning Alexandrine, da de var på besøg i Island i 1936. Den lille trækirke er smukt dekoreret med almuemalerier.

.

kirken i Thingvellier

.

kulturhuset Harpa i Reykjavik

Kontrasterne mellem land og by er store, selv om Reykjavik ikke er nogen særlig stor by. Der bygges for fuld kraft i byen, og det meste er tænderskærende grimt. Som en stolt undtagelse og imponerende landmærke står dog koncert- og konferencehuset Harpa ved den gamle havn i Reykjavik.

Man bliver ikke spor overrasket over at finde ud af, at det er arkitekten og lysmagikeren, islandsk/danske Olafur Eliasson, der har designet husets ydre, som er helt i glas. Det synes, som om han har indfanget og fastholdt hver eneste nuance i den islandske natur i dette blændende smukke bygningsværk.

.

restauranten i Harpa

Også indendørs er der smukt i Harpa. Her er det restauranten.

.

Nordens hus i Reykjavik

Som nordbo må jeg naturligvis også besøge Nordens Hus, der er en anden smuk bygning i byen. Huset er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto og bygget af de fem nordiske lande, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Huset blev indviet i 1968 og fungerer som formidler af nordisk samarbejde og nordisk kultur. Der er et glimrende bibliotek i huset, hvor man bl.a. kan læse dagsfriske aviser fra de fem lande.

Vinduet med de smukke glasflasker er fra husets restaurant.

.

Picasso i Reykjavik

Hvem skulle nu tro, at der også findes en Picasso i Reykjavik? Hovedet forestiller kunstnerens sidste kone, Jacqueline Roque, som skænkede kunstværket til Islands Nationalgalleri.

.

skal vi slet ikke have mad i dag? – restaurant Sumac

Hvis du synes, det er på tide at komme frem til maden, har jeg et rigtig godt bud her: den næsten helt nyåbnede restaurant Sumac i Reykjavik. Det er en rigtig hipster-restaurant, der lægger vægt på mellemøstlig/nordafrikansk mad.

.

hummus og peberpuré

Her er en delikat servering af hummus, ristede kikærter, spicy puré af peberfrugt og grillet fladbrød.

Hvis du står og mangler en hummus-opskrift, så kig her.

.

køkkenet er midt i restauranten

Kokkene arbejder midt i restauranten, så man kan følge sin mad blive tilberedt.

 

en signaturret i Sumac – bagt blomkål m mandler og granatæble

En af de andre ting, jeg nød i Sumac, var en lækker ret med bagt blomkål, granatæblekerner og mandelflager. Hvis du vil servere retten som hovedret, så giv en salat med korn eller bønner til – eller brug den bagte blomkål som tilbehør til en postej.

l

bagt blomkål med mandler og granatæble

(4 personer)

1 stort blomkålshoved

2 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

25 g mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 granatæble

friske krydderurter, fx estragon, tallerkensmækker etc.

.

Del blomkålshovedet i to og læg de to halvdele i et ovnfast fad med den runde side opad. Pensl med olivenolie og hæld kogende bouillon i fadet.

Bag blomkålen i en 200 grader varm ovn 25-35 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød. Den skal ikke være for bagt, men bevare lidt sprødhed.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Smag fløden til med limesaft, salt og peber, evt. også et nip sukker. Hæld fløden i en ovnfast skål og varm fløden op de sidste 5-6 minutter af blomkålens bagetid.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Det gøres lettest ved at holde æblet nede i en plasticpose og banke på det med en grydeske. Gem saften og rør den i fløden.

Hæld fløden over blomkålen i fadet, når blomkålen er bagt men stadig fast.

Drys med granatæblekernerne, mandlerne og den valgte krydderurt.

.

 

 

Share

tirsdag

10

oktober 2017

18

KOMMENTARER

islandske spicy gulerodskarbonader med bagte kartofler og urtecreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

.

på vej i Vestfjordene – med en gulerod forude

I  Island – eller i al fald ved Vestfjordene –  har man vejene for sig selv. Vi er på vej til en gård ved Isafjorden, der hedder Heydalur. Vi har læst, at det er en perle, som er gemt godt ad vejen. Så vi sætter fart på firehjulstrækkeren, først ad asfalterede veje, senere ad smalle grusveje. Det er virkelig ikke et sted, man tilfældigvis falder forbi. Men vi har bogstavelig talt en gulerod, der vinker forude!

Skyerne daler ned og smyger sig om højdedragene, før de fortætter til regn. Landskabet indtager hele tiden så  fortryllende former og farver, at det ikke er svært at følge islændingene i deres tro på alle de små “folk”, alfer, gnomer og andre naturvæsener. Det pusler og syder og damper overalt i landskabet.

.

 

…..

.

sol veksler med regn

Man når aldrig at blive træt af landskabet, for det skifter ustandseligt. Snart er det bjergrigt, snart er det fladt som en pandekage. Snart er der udsigt til havet, og snart er det den nøgne, sorte lava, der lader sig se.

.

Får og heste er på lange stræk de eneste levende væsener, vi møder på vejene omkring Vestfjordene. Men Island har også et rigt fugleliv. Svaner ses ofte på himlen. Her er de landet i en af landets utallige søer.

.

Island byder på både vulkaner, grønklædte bjerge – og bjerge med sne på toppen.

.

Her i det vestlige Island er vildmarskfølelsen overvældende. Fuglelivet er rigt, søerne spejlblanke og de mange små og store vandfald bruser med naturens eget beroligende lydtapet. Det er det perfekte sted at stresse af.

.

efteråret er på vej

Efteråret holder sit indtog på Island her i oktober. Ikke at der er så meget, der kan skifte farve, for vegetationen er sparsom, men de små forkrøblede træer og buske iklæder sig gul-brune farver, og små planter dækker sten og lava med deres lilla-røde farver.

.

 .

fårene nyder også landskabet!

Vandfaldenes brusen, vindens susen og fårenes brægen er nogle af de få lyde, der er i denne stille og meditative natur.

.

solnedgangene har deres egen storslåede skønhed

.

Hotel Heydalur 

Efter mange hårnålesving ud og ind ad fjordene er vi fremme ved Heydalur, som er en gammel ombygget gård. Det viser sig i høj grad at være besværet værd at tage denne tur ud i vildmarken. Belønningerne står i kø, når man kommer frem til det gæstfrie hus.

Ligegyldig om du er interesseret i den islandske flora og fauna, om du ønsker at ride på de smukke islandske heste, om du har lyst til at sejle i kajak, om du ønsker trekking – eller om du bare har lyst til at dase i en af stedets hot pots, hvor det varme vand bobler lige op af jorden – ja, så er det hele til rådighed her. Som ekstra bonus er der god mulighed for at træffe på polarræven – en væver lille størrelse, der slet ikke ligner vores røde ræv.

Er du som jeg interesseret i mad, er det også stedet. Heydalurs ejer, Stella Gudmundsdottier, er den gode fe, der kærligt hersker over stedet, og også hendes køkken er berømmet af alle, der finder vej til Heydalur.

Se videoen med Stella på you tube.

.

på besøg i Stellas køkken

Stella er en usædvanlig mild og venlig kvinde, der har forvandlet gården Heydalur til et hotel midt i ødemarken.

Et stort drivhus sørger for friske grøntsager en del af året. Noget der ellers er en mangelvare i Island. I drivhuset dyrkes der også æbler, hvilket jeg aldrig har set før. Drivhuset rummer også hindbærbuske og vindruer. I en krog finder man en “hot pot”. Men måske er de udendørs mere charmerende.

Stella bød mig gæstfrit ud i sit køkken, og jeg fik lov til at deltage i tilberedningen af min middag, nemlig islandske gulerodskarbonader med bagte kartofler, en skøn salat og en lækker urtesovs.

Det er ikke uden grund, at Stellas mad er vidt berømmet af alle, der har besøgt hotellet.

.

Stellas gulerodskarbonader

Jeg har fået lov at bringe opskriften på Stellas gulerodskarbonader, som er en af de vegetariske og veganske retter, som Heydalur byder på.

.

den gamle lade er blevet til restaurant

Restauranten på Heydalur er en tidligere lade, mens nogle af værelserne engang har tjent som bokse for hestene.

Medarbejderne på Heydalur er unge mennesker, der kommer fra mange steder på kloden for at arbejde på det charmerende sted i kortere eller længere tid. Hvordan de finder frem til denne afsidesliggende plet på jorden, ikke langt fra polarcirklen, er ikke til at sige. Måske er det Stellas gode energier, der virker som en magnet. I øvrigt taler Stella flydende dansk. Hun har en dansk mor og en islandsk far.

At folkene på stedet trives, er der ingen tvivl om. Alle er venlige og virker som en hel lille familie på trods af de forskellige nationaliteter og aldersforskelle.

.

hot pot

Der er tusindvis af “hot pots” i Island. Varme kilder, der springer lige op af jorden og danner naturens egne badekar. Utallige steder finder man de dampende bade, så det er bare med at hoppe i og nyde det klare og rene vand.

Heydalur har flere af slagsen.

Første del af Islands-turen kan du se her.

Tredie del kan du se her.

.

en af Heydalurs vegetariske retter

Gulerodskarbonaderne indeholder æg og hvedemel, to ting som mange undgår. Du kan erstatte ægget med produktet “no egg”, som fås i helsekostbutikker, eller med hørfrøskum.

Hvedemel kan erstattes af kikærte- eller sojamel.

Og da vi nu ER i Island, kan man jo passende drysse med lidt sort lavasalt – en af øens eksportvarer.

.

Stella på Heydalurs gulerodskarbonader

(4 personer – ca. 10 karbonader)

75 g ris

125 g løg

350 g gulerødder

kokos- eller olivenolie

3-4 tsk karry afhængig af styrken

1 1/2 dl hakket persille

50-100 g hvedemel + 3 spsk til panering (kan erstattes af kikærte- eller sojamel)

1-2 spsk lime- eller citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 æg (kan erstattes af ”no egg” eller hørfrøskum)

25 g parmesanost, evt. vegansk (kan evt. helt udelades)

 

700 g kartofler

olivenolie

 

2 dl havre-creme fraiche eller anden creme fraiche

1 fed hvidløg

2 spsk fintsnittet estragon, merian eller timian

1 spsk citrussaft

.

Kog hvide ris i 2 dl vand + 1/2 tsk salt ca. 10 minutter. Kog brune ris i 3 1/2 dl vand ca. 30 minutter. Hold øje med at risene ikke koger tør.

Hak løgene. Riv gulerødderne fint.

Varm 2 spsk olie op på en pande og ”brænd” karryen af. Det er vigtigt at bruge så meget karry, at det kan smages i karbonaderne.

Tilsæt løgene og svits dem, til de er let gyldne. Bland gulerødderne i og svits til de er bløde. Tilsæt et lille drys salt.

Rør de kogte ris og persillen i grøntsagerne. Sørg for at risen ikke klumper.

Rør melet i. Der skal tilsættes så meget, at karbonaderne kan formes med hænderne.

Smag til med salt, peber og citrussaft.

Rør ægget eller ægerstatningen i. Måske skal der tilsættes lidt mere mel. Lad farsen hvile en halv times tid.

Form ca. 10 karbonader med melede hænder.

Riv osten fint og bland den med 3 spsk mel.

Vend karbonaderne i blandingen. Steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér evt. bagte kartoffelbåde, estragoncreme og salat til.

 

Skær kartoflerne i både, læg dem i en bageform og vend dem i 2 spsk olie. Drys med lidt salt. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til de er gyldne.

 

Rør creme fraichen med presset hvidløg og den valgte krydderurt. Jeg er vild med merian i øjeblikket, så den brugte jeg, men du kan vælge din egen yndlingsurt.

Smag til med citrussaft, salt og peber.

.

På Heydalur fik jeg karbonaderne serveret med bagte kartofler, en urtesovs og en dejlig salat med grønne salatblade, peberfrugt, agurk, tomater – og noget på Island så eksotisk som mangofrugt.

 

Share

fredag

6

oktober 2017

22

KOMMENTARER

fingermad på vulkanøen

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

Island byder på fantastisk natur og masser af grøn mad

Hvem skulle tro, at sagalandet Island byder på masser af restauranter med vegetarisk og vegansk mad – foruden naturoplevelser, der slår de fleste andre steder på kloden? Jeg havde ikke, og er blevet enormt glædeligt overrasket over, hvor langt fremme i skoene islændingene er.

Foruden “mad til tiden” så at sige, byder Island på bredde vidder, vulkaner og stejle bjerge med sne på toppen året rundt. Her er kogende gejsere, der med mellemrum pruster deres enorme vandmasser højt op i luften, her er buldrende vandfald og sorte strande. Her er varme kilder, spejlblanke søer, iskolde elve og dampende “hotpots”, hvor man direkte fra den isnende luft hopper i naturens eget opvarmede, udendørs “badekar” med udsigt til den storslåede natur. Det er som at være med, den dag jorden blev skabt.

.

Island – here we come!

Jeg har i en uges tid kørt rundt med min californiske veninde, Febe, omkring de vestlige fjorde på Island. Det kan kun foregå i en firehjulstrækker, for her er masser af smalle, stejle bjergveje, ofte kun belagt med grus. Det går bogstavelig talt halsbrækkende over stok og sten. Men det er det hele værd. Sjældent har jeg set så smukt et landskab. Jeg har rejst intensivt i både Andesbjergene i Sydamerika og Himalaya i Østen, men jeg tør godt påstå, de Islands vestfjorde slår det hele!

Febe kører bilen, mens jeg slår korsets tegn adskillige gange, når vejene er stejlest og smallest. Men hun er en fantastisk chauffør. Febe og jeg mødte hinanden i 1985, da vi sammen fløj fra Xian i det nordlige Kina til Lhasa i Tibet sammen med en transport af kinesiske soldater, der dengang blev udstationeret i Tibet i mængder. Hvordan vi overhovedet kom med det fly, er der ingen af os, der forstår i dag. Turisme var stort set ukendt i Kina på det tidspunkt, og vi to var de eneste vesterlændinge på flyet sammen med Febes kæreste, Don. Så vi tre opdagede sammen Tibet og overværede bl.a. den legendariske himmelbegravelse. Siden har vi holdt forbindelsen, men da vi mødtes i Reykjavik for en uge siden, havde vi ikke set hinanden i mere end 25 år. Så denne rejse er på alle måder noget helt specielt for mig.

.

Febe – den gode chauffør og “sti”finder

Febe på vej til fuglefjeldet i Budir på Snaefellsnes-halvøen i Vestisland. Her er blæsten stærk og landskabet storslået. Alene Hotel Budir er næsten et besøg værd. Det er et gammelt charmerende træhotel, der ligger helt øde, kun med en lille trækirke som nabo (se nedenfor). Hotellet har to menuer: en traditionel og en vegansk. Herude, hvor verden nærmest er forlænget med brædder, har de fornemmet, hvad vej vinden blæser.

.

hvert hårnålesving åbenbarer nye former og farver

Hvert øjeblik skifter både naturen og vejret. Regn går hurtigt over i tåge, og snart har solen igen overtaget. Snart er det frost, og snart er det tø. Mens vejret skifter, folder farverne sig ud i hele regnbuens spekter fra lyst gyldenbrunt og grønblåt til den karakteristiske kobolt farve, der ofte titter frem gennem de gigantiske hvide og blålige vatsskyer.

.

hvad er op, og hvad er ned?

Hvad er op og hvad er ned? Er det mon et fiksérbillede?

Island er også landet med masser af alfer, feer, gnomer, trolde og hekse, og når man ser de mange spejlinger i landskabet, kan man nemt tro, at det er de små folk, der har været på spil og forhekset det hele. Mere end 50% af islændingene tror på de usynlige væsener, der kan arbejde for både det gode og det onde. Så det gælder om at være på vagt!

.

beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

Så bliver herlighedsværdien vel ikke større?

.

et land af får og heste

Har man sagt Island, har man også sagt heste og … får. Uldbundterne er overalt. Fårene græsser på de stejleste skråninger og vrikker lystigt med bagpartiet så ulden står til alle sider. Heldigvis er trafikken sparsom her i Vestlandet, for fårene krydser ofte vejene i deres søgen efter frisk grønt. Men til alt held kan der går halve timer imellem bilerne. I Vestlandet er der meget sparsomt befolket, og de fleste turister vover sig ikke så langt vestpå.

..

..

Hestene passer ofte sig selv. Her har de fundet både frisk græs og vand..

.

lavland veksler med højland

Lige så hurtigt som vejret skifter, skifter landskabet. Lavland afløser bjerge indhyllet i skyer. De lave skyer ligger ofte som vattotter omkring bjergene. Farverne går fra lysende blå til gylden, grøn og sort. Og der er ikke langt mellem små og store vandfald.

.

landet for eneboere

Island er ikke mindst landet, hvor man kan få fred og ro – og ren luft! Hvis man vil være sikker på ikke at blive uvenner med sin nabo, er Island et glimrende sted at være. Her er ofte 50 km mellem husene. Den bogstavelig talt rungende stilhed, de store vidder, den klare og rene luft gør Island til en af de få steder på kloden, som endnu ikke synes at have mistet sin uskyld.

Om det er de små underjordiske, troldmændene og heksene eller det er de højere magter, der gør det, er svært at sige. Men selv på de ødeste steder dukker en kirke op i landskabet. Ofte er det bittesmå trækirker med tre-fire vinduer og plads til højst 50 mennesker. Og de er HELT sikkert kommet langvejs fra.

.

der er aldrig langt til Herrens hus

Naturen er barsk i Vestfjordene, hvor både bønder og fiskere har levet under meget trange kår. Få rige stormænd ejede tidligere det meste af jorden. Og den stenede, ufrugtbare jord, der blev til overs til de fattige bønder, kastede ikke meget af sig. Fiskerne fristede et endnu hårdere liv til søs i det små fiskerbåde i oprørt hav. Med så hårde vilkår, kan man sikkert have brug for at høre præstens håbefulde ord om det bedre liv hinsides.

Kirken i Budir står stormomblæst yderst mod havet. De ydmyge, skæve trækors på kirkegården vidner om den ubarmhjertige natur.

.

højt til himlen  

Regntunge skyer lægger sig som tåge omkring bjergene. Og sol og regn er i stadig kamp om overtaget. Men ligegyldigt hvad der vinder, er landskabet åndeløst betagende.

.

solnedgangene er måske det allersmukkeste

Når solen går ned, skifter farverne igen. Inde i fjordene spejler den gul-gyldne sol sig i det koboltblå vand.

.

fingermad i Isafjordur

Byen Isafjordur er næsten lige så langt, man kan komme ud mod havet i det nordvestlige hjørne af Island.

I et klassisk træhus ligger den smarte og sjove restaurant Husid, som er et populært mødested for de lokale. Det går tit livligt til, når islændinge mødes, og her er der godt gang i den. Ofte med sang og musik.

Husid serverer selvfølgelig også vegetar/veganermad. Jeg spiste et lækkert pitabrød med falafler og masser af fyld.

..

falafler er fingermad

Pitabrød med falafler er blevet en international klassiker, og selv herude i Atlanten er det populær fingermad.

Jeg har tidligere bragt opskrift på både falafler og pitabrød, så jeg henviser til de sider.

.

pitabrød med masser af fyld

Kom gerne mange slags salat og andet fyld i pitabrødene sammen med falaflerne. Her har jeg også forsynet dem med tzatziki og drysset med jomfru i det grønne.

.

Share